søndag den 30. november 2014

biotop - opgave 4

 Æstetiske lærerprocesser

Bladkrans
I denne juletid er det nærliggende at lave julepynt m.m. af naturens materialer. Bladkranse er oplagte at lave - selv bør ned til en 3-4 år kan de selv lave dem. Blade indsamles - bladene skal ikke være for store da der så skal mange blade på kransen for at der bliver hul i midten af kransen. Blade fra birketræer er oplagte - både størrelses mæssigt men også da de får en fin gullig farve når de tørre.



Bladene stikkes på en ståltråd - det er enkelt selv for små børn


Bladene bindes i krans og tørrer - pas på de ikke sidder for tæt, så bladene rådner i stedet for at tørre


En sløjfe kan evt. påsættes og så er dør eller vægpynten klar



Juletræ af pinde

Til juletræet skal der bruges grene i ca. en fingers tykkelse, boremaskine, grensaks og et gammelt fødselsdagsflag på fod.

Grenene klippes i små stykker - det længste ca. 10-15 cm og derefter klippes grenene 1-2 cm kortere end den foregående. I bunden (som stamme) laves en pind på 2 cm, der vender lodret. Der skal nu bores hul i grenstykkerne - ca på midten. Derefter sættes grenstykkerne på pinden fra et gammelt fødselsdagsflag og man har et lille juletræ. 


Nisserne har fået et juletræ at gemme sig bag. Dette er for lidt større børn fx SFO, små børn kan ikke klippe grenene over eller bore huller i grenene selv. Det er vigtigt, at børnene er mest mulig med i processen og derfor er det ikke for børnehavebørn.



Pynt

For små selv helt små børn er det en dejlig oplevelse af få lov til at samle ind. Her har vi indsamlet lærkekogler, grankogler, bær fra hybenroser, vild rose og sorte bær fra ligusterhæk.


Her er det indsamlede puttet i glas med fyrfadslys på toppen. Det kan også anrettes på en lille tallerken, som en lille udstilling.


Fælles for alle aktiviteterne er, at de giver mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk med naturmaterialer. At lave en fin krans af blade, der ellers skulle rådne op. Fremstille et lille juletræ, der symboliserer jul og traditioner.
Der er flere sanseoplevelser forbundet med indsamling af materialerne. Duftene fra blade/jorden, hvordan følelses våde blade kontra tørre blade. Grenene til juletræet skal helst være lidt lige ellers bliver der for store huller mellem hver "lag". Koglerne har forskellig hård/blødheder.

Biotop 3 - Ænder

Ænder og natursyn, biologi og anatomi

På min arbejdsplads (en SFO) havde de planlagt et indianerprojekt. Jeg spurgte, om jeg måtte tage et par ænder med så vi kunne tage fjer til indianerbånd. Min mand er jæger og han havde skudt et par ænder på min biotop.

Min baggrund for at tage ænderne med var egentlig kun for at tage fjer, men ænderne satte meget andet i gang......
I første omgang var der en masse snak om andens fjer, hvor bløde de var og hvad anden brugte fjerene til. 
Næste trin blev fødderne, med svømmehud og "klør", så næbet med tunge, tænder og åndehuller i næbet.
Børnene var meget interesseret og det endte med, at vi plukkede den ene and helt og skar den op og tog indvolde og organer ud. Det affødte en masse snak om de indre organer, hvad der var hvad, hvad anden spiser og hvordan den fordøjer maden.

Generelt havde vi en masse snak om natursyn, om hvordan vi passer dyr, spiser og slagter dem. Hvad med de dyr, som vi køber i supermarkedet. Om det var synd for dyret - både at blive skudt men også for dyrene i køledisken. En anden ting vi også snakkede meget om var, hvordan vi behandlede dyret, når det var dødt - respekten for dyret.

Det, der som udgangspunkt, var at samle fjer, blev til en kombineret "biologi/anatomi" time. 
En af min vigtigste opgaver er at følge børnene derhen hvor interessen er og arbejde videre med deres egen nysgerrighed. 

Har desværre kun dette billede af den ene and

Dyr på biotopen

Rådyr 
På min biotop ser jeg jævnligt rådyr - både i levende live og de mange spor de efterlader. Det er en god aktivitet at tage ud at lede efter spor fra dyrene. Det giver et billede af hvilke dyr, der bor omkring os, hvordan vi kan passe på og tage hensyn til dyrene og deres levesteder.
Her i efteråret er rådyrerne glade for at spise nedfaldsæbler, der stort set ikke flere æbler på jorden længere, de er blevet spist.

Her ses et "rådyr leje". Det er her rådyret har lagt for at sove eller hvile sig.  Græsset er lagt ned i en diameter på ca. 50-60 m
Her er affyring fra et rådyr

Her er fodspor fra et rådyr

Dukkehoved - hår

Så fik dukken hår. Jeg har ikke lige billed af  selve processen, da jeg brugte kontakt lim til at sætte håret på med - camera og kontaktlim på fingerne er ingen god kombination :-)


Jeg har brugt noget tykt uldgarn som hår, jeg synes det giver god fylde til håret. Garnet er kun limet fast, der hvor vi normalt har midter skilning. 

onsdag den 26. november 2014

Dukkehoved - maling

Jeg har brugt noget billig akrylmaling - Den dækker overraskende godt og ansigt har kun fået et lag maling.
Første fase er grundmaling af ansigt, fødder og hænder.

 Allerede dagen efter var malingen tør og jeg kunne male øjne, bryn, mund og kinder. Hænder blev der tegnet streger så det skulle ligne fingre.

Øjet skulle lige havde en dag ekstra dags tørring så jeg kunne male propiller


mandag den 17. november 2014

opgave 3 - svampe

 Forløb med svampe

Børnene går på biblioteket for at finde bøger om svampe, som vi kan bruge til at bestemme navne på svampene, når vi kommer hjem. For børn i SFO kan det evt. også kombineres med brug af computer eller Ipad til at søge oplysninger om svampene og se billeder. Hjemmesiden her er meget god - svampe bestemmelse - det kræver dog tid, at børnene sætter sig ind i farver og strukturer i/på svampen

Jeg har været ude at samle svampe, for at finde så mange forskellige slags. Aktiviteten egner sig til børnehavebørn og SFO børn, jeg vurderer at vuggestuebørn er for små da de kan finde på at putte svampene i munden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da nogle svampe kan være giftige.

 Det, at gå på ”jagt” og finde forskellige eksemplarer, kan der nemt gå sport i. Børnenes opmærksomhed rettes mod at finde forskelligheder. Svampene indsamles og tages med hjem, da det kan være en lidt kold årstid at side stille og for at bestemme arterne på.

Jeg vil gerne udvide aktiviteten med at kontakte en naturvejleder, som kan tage med på en tur, hvor han/hun hurtigt kan bestemme arterne. Naturvejledere er gode til at fortælle uddybende historier om svampe og dyrene, der lever af 
svampene.

Ager champignon

 Alm. Blækhat

Denne er en hård lille hvid klump, men bladrester indgroet i toppen. 

 Høslætsvamp



Svampen er mere orange end gul som billedet giver indtryk af.
Svampen er desuden blevet spist en del af.

Hele den samlede høst - ovenstående er mine bud på hvad svampene hedder...

Biotopen

Jeg har valgt en biotop der dækker over mark/eng og have/skov. Engen bliver jævnligt oversvømmet og tiltrækker andefugle og gæs. Haven tiltrækker også rådyr, harer, fasaner foruden almindelige havefugle.



Dyrehold - regnorm

Så er der 2 store bunker regnormelort - det er de 2 bunker af små kugler

Græs og ukrudts planter er blevet spist, men bladene ligger tilbage. Må prøve at fodre med noget mere eller andet.


Jeg vil ikke umiddelbart holde regnorme med dagplejebørn eller børnehavebørn, der sker simpelhen for lidt i min kasse til at kunne fastholde interessen. Hvis jeg skulle alligevel, vil jeg have væsentlig flere orm i kassen, så der sker noget mere og tyndere/smallere beholder, så regnormene kommer tættere på kanten. Så skal ormene tiltgængæld ikke være så mange dage i beholderen, da de er mere presset på plads.  


torsdag den 13. november 2014

Dukkehoved

Mandag d. 10. nov 2014

Vi lavede også hænder og fødder

Så er hovedet klar


I hovedet startede jeg med en aviskugle som midte - både for at korte tørretid, men også for at gøre hovedet lettere.

Jeg synes, det er svært at ælte massen sammen - måske fordi jeg lavede den for tør, men synes det var vigtigt, at den ikke blev for våd og fik lang tørretid. Min datter kunne ikke ælte og hun havde svært ved at lave noget andet end en kugle - havde svært ved at lave det fladt. Synes derfor ikke at dukkehoved fremstilling er for børnehave børn.

Så kom jeg igang med dukkehovedet, min pige på 3 var meget interesseret i projektet

mandag den 10. november 2014

Dyrehold

Jeg har delvis indpakket kassen med regnorm - de er lysfølsomme og laver derfor kun de spændende gange langs kanten hvis kassen er mørklagt.
I lørdags vandende jeg regnormene - synes jorden var blevet lidt tør at se til - de fik ca. 3-4 dl vand. Jorden sank ca. 1 cm over det hele. I dag er jorderen igen ved at blive hævet af regnormene, som gennem tygger jorderen og skubber jorderen op ad og skaber en løs og porøs jord.

tirsdag den 4. november 2014

Dyrehold - regnorme

Som terrarium har jeg brug en gennemsigtig plastik bøtte.
Først kom et lag sand i - så jord - og her i regnormene - så sand og så et lag jord til sidst

5 stk regnorme

På toppen er lagt forskelligt plantemateriale

Her kan I se lag delingen - lagdelingen er lavet for at vi bedre kan ser om jorden bliver blandet - altså hvordan regnormen "arbejder" 

Allerede efter 1 døgn kan vi se regnormegange langs kanten af bøtte - bøtten er hele tiden mørklagt, med mindre jeg kigger til dem :-)


Indkald - indsamling af mad og madlavning over bål

Så er vi i gang med VNT

Vi var ved stranden og indsamle mad - rejer, krabber, blåmuslinger, tang
I skovbrynet blev indsamlet bog

Her er vi i gang med at lave blåmuslingesuppe

Den færdige mad - supper, knækbrød, ost, rejer