Solformørkelse

                    Natur og naturfænomener

Børn skal tidligt i livet have mulighed for at stifte kendskab til natur og naturfænomener, derfor er det også med i de pædagogiske læreplaner. Det tidlige kendskab fremmer nysgerrigheden og skal være med til at skabe ”undren, entusiasme og interesse for naturvidenskab”. (Edlev, 2008, s. 165)  

Jeg har valgt at arbejde med børn i SFO'en og udarbejde et forsøg/forløb med solformørkelse.

Jeg vil give børnene mulighed for at lave deres egen solformørkelse i et mørkt lokale. Til forsøget skal bruges en lampe, som kan illustrer Solen og en bold til at illustrer Månen. Jorden illustreres ved at et barn sidder på en stol midt i lokalet, hvorfra vi mennesker står og kigger ud på Solen og Månen og kan opleve en solformørkelse.

Lampen og bolden kan børnene flytte rundt på, så de kan illustrer Solen og Månens baner rundt om Jorden. Børnene kan forsøge sig med, hvad der sker, hvis Månen er tæt på Solen eller Jorden, når den er på linie med Jorden og Solen. 

Hvordan opstår en delvis solformørkelse, henholdsvis i toppen, bunden, højre, venstre side af Solen? En fuld solformørkelse? Når Månen "bare" er en rund plet på Solen?

  

 Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?

Jeg har brug noget faktuel viden om solen og månen, hvordan de cirkulere rundt om Jorden. Hvorfor solformørkelsen opstår - hvor tit der er solformørkelse, i Danmark og resten af verden.

 

 Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene lærer på?

Arbejdes formerne, som gavner børnene, er, at de har ”fingrene i bolledejen”. Der skal være eksperimenter, de selv skal være med i, de skal selv tænke, hvad der kunne gøres for at løse problemet og i nogle tilfælde kan de selv komme frem til, hvordan man kan lavet eksperimentet. (Edlev, 2008, s.161-162)

Det er vigtigt, at børnene får lov til at opleve fænomenet, de skal arbejde med. Netop derfor er det vigtigt, at bruge de naturfænomener, der opstår, når de opstår. De giver børnene en bedre forståelse af fænomenet, hvis de selv får lov til at opleve fænomenet. Det fordre at fænomenet ikke bliver for abstrakt og at børnene bedre kan integrere og tilegne sig den nye viden. (Edlev, 2008, s. 163)

 Hvordan sikrer du at børnene har ejerskab til forløbet?

      Der er børnene, der skal udfører eksperimentet og prøve sig frem til at finde løsninger på, hvorfor solformørkelsen opstår. Jeg skal komme med tingene, de skal bruge, men de skal selv (med min vejledning) kommer med løsningsforslag og afprøve om deres løsninger virker.

 Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?

     Eksperimentet kan ligge op til nye forløb omkring stjerneskud, nordlys, måneformørkelse. Alt de har med rummet at gøre. Men også noget med skygger i forbindelse med dag/nat eller vinter/sommer.

Smør med ramsløg

Jeg elsker hvidløgsmør, så derfor var det nærliggende at lave smør med Ramsløg som bliver betegnet som "Nordens hvidløg". Ramsløg smager af en blanding af hvidløg og purløg. Ramsløg er fulde af c-vitamin og har indeholder stoffer som er antibiotisk og styrker immunforsvaret. (havenyt)

Først tog vi en tur i skoven og fandt ramsløg.

Så skal vi i gang med at lave smør. Jeg har valgt en tom mælkekanton med skruelåg, som rystebeholder til at lave smørret i. Jeg brugte ca. 3/4 dele af en ½l fløde, da jeg var bange for at have for lidt plads i mælkekantonen, hvis jeg brugte det hele.

Kantonen fungere rigtigt godt, når fløden er blevet til flødeskum og er svær at ryste, kan man bare kaste kantonen let ned i bordet - tabe kantonen fra ca. 20-30 cm over bordet. Selv min datter på 3,5 kunne finde ud af det.

Det tog ca. 15 min at lave smørret i mælkekantonen. Mælkekantonen var nem at åbne flere gange i forløbet uden spild. Min datter på 3,5 syntes, det var spændende at kigge ned og følge processen.

Så blev der hakket 4 store blade ramsløg og salt blandet i. 

Ramsløg og salt æltes i smørret - det er rigtig let at få blandet.

Så er ramsløg-smørret klar til at komme i køleskabet.

Samsø Austin Museum

Jeg har været på bilmuseum. 

Ann og Stefan ejer museet, som består af gamle biler af det engelske mærke Austin. Museet er opstået ved Stefans passion for Austin bilen. 

I 1985 købte Stefan sin første Austin 18 år gammel. Han satte selv bilen i stand og havde den i mange år som transportmiddel.

Samlingen af Austin biler er på godt 50 biler i forskellig stand. Hver bil har sin egen A3 planche med oplysninger og historier om bilen, men også om modellen generelt. Historierne er skrevet i et sprog der er muligt for børn at forstå - forældrene skal dog måske læse op. Museet er også tænkt som en mulighed for at 3 generationer kan tage på museum sammen. Bedsteforældre kan fortælle deres egne historier om deres oplevelser med bilen i deres barndom/ungdom. Bilernes alder spænder fra 1953 til 1991, hvor produktionen af Austinbilerne ophøre. 

Austin lavede også pedalbiler til børn. Denne blev købt af en Austinforhandler i Skive efter han havde været på besøg på fabrikken i England.

Denne bil blev brugt i et bankrøveri i Århus i 1970. I bagruden er der et skudhul fra røveriet. Det er lidt svært at se på billedet.   

Ud over selve bilerne er der et væld af Austin ting som er placeret i fine montre, fx legetøjsbiler af mærket Austin, reservedele mm. På væggene er der diverse plakater med Austinbiler. 

Denne bil blev skåret over i en filmen "Trafic" fra 1970/71. Mange børn er vilde med at kigge ind i den halve motor. 

"Frog eye" bilen fik Stefan i 40 års fødselsdagsgave af Ann.

Det, der fascinerer mig, ved museet er Stefans (og Anns) passion for Austin bilen. Deres samling af ALT omkring Austin bilen. Biler siger ikke mig noget specielt, men jeg bliver alligevel revet med, når Ann fortæller om historierne bag de enkelte biler, nogle modeller er de eneste tilbage af deres art, andre har været med i film og andre igen med til bankrøverier.

Her er der mulighed for at se en tegnefilm med Austin biler

Deres målgruppe er faktisk alle! Du skal ringe på forhånd og lave en aftale om hvilken målgruppe du ønsker at komme med og de skræddersyer et forløb til netop denne målgruppe. Når man kommer som familie kan må få en tipskupon (tip en 13') der passe til de forskellige aldersgrupper i familien. Der ud over er der et par kurve med legetøj og en dansk tegnefilm, hvor en Austin bil optræder - se filmen - se bilen live.

Handicappede/gangbesværede er der også taget højde for med brede gange og en bygning i et plan.

Jeg vil lavet et forløb med SFO børn, hvor vi skal snitte biler i træ. Dette er på baggrund af flere ting bilerne kommer fra museet. Børnene i min SFO er pt meget glade for at snitte i træ. Stefan og Ann fik mig til at få øjnene op for at vi skal gøre noget som vi har en passion for. Børnene har en passion for træ og derfor skal vi lave biler i træ.    

Uglen

Der er er ca 3 døgn siden jeg lavede uglen og den har imellem tiden været delvis tildækket af plastik.

Så nu skal uglen udhules, det er ret besværligt i et forholdsvis lille hul til at få leret ud af.

Efter udhulningen har jeg glattet uglen med en finger, for at jævne de værste ujævnheder.

 

Øjnene blev lavet med en kapsel fra en flaske. Efterfølgende har jeg glattet kanten så øjnene stå ud af hovedet på uglen. Vingerne er markeret op med en strikkepind.

Jeg har igen trukket vingerne op med en strikkepind og så har jeg mast/trukket noget af leret af på selve maven for at få en højde forskel. På maven har jeg brugt en træpind til at mase/trykke en fjerdragt på uglen.

kurv

Jeg skal lave en kurv i pileflet. Jeg har talt med en, der sælger pileflet og hun forestår, at jeg laver en rund kurv, da det er lettest, når man er begynder. Hun kunne desuden fortælle, at man bruger ca. 1 kg pil til en kurv. 

Jeg har desuden fundet flere videoer på youtube, som kan bruges som vejledninger til fletteprocessen. 

Skulpturel værdi - en ugle

 Der er kun det "færdige" produkt da det er svært at tage billeder med ler på fingerne :-)

Jeg har delvis brugt metoden fra indkaldet i januar, hvor vi skulle lave en elefant med lukkede øjne. Jeg lukkede i perioder øjnene for at få en bedre fornemmelse for formen på uglen. Jeg opdagede på indkaldet, at jeg lader mig meget styre af mine øjne og de snyder mig :-) og får formen til at blive forkert. Jeg tog de grove træk med lukkede øjne og åbnede så øjnene for at få de små detaljer og ujævnheder ryddet af vejen.

Biotopen - pindsvin

På min biotop stod den på lidt forårs oprydning i et staudebed her i weekenden. Pludselig fald jeg over denne lille bunke, den er ca. 20 cm. i diameter.

 Blade og andet plantemateriale er blevet bunket godt sammen, men da jeg kiggede ind fra den anden side kunne jeg se nogle små pindsvine pigge - det er midt i billedet, måske kan I se den. Jeg er nu meget spændt på om der kommer et levende pindsvin ud af den lille bunke, som ikke var ordenlig dækket på den ene side. 

Ca. 3-4 meter fra den lille bunke fandt jeg endnu en bunke, den var lidt større ca. 30 cm i diameter. Der var ingen pindsvin at se i denne bunke, men bunken er stadig lukket, så her forventer jeg at der kommer et levende pindsvin ud af. Denne bunke er lidt svære at se på billedet.

Brugs værdi - et krus

Så skal jeg igang igen. Jeg var ikke særlig positivt stemt med tanke på sidste gang, da jeg ikke synes det fungerede ordenligt med leret. Jeg havde på forhånd sat god musik på anlægget for at få en mere positiv stemning.

Jeg vil lave en krus med pølseteknikken. Til bunden af kruset trillede jeg en kugle, som jeg derefter trykkede flad. 

Jeg målte hele tiden længden på pølsen oven på kruset for at få den rigtige længde inde den skulle sættes fast. Det er mega vigtigt at have ens tykkelse på lerpølsen, men også meget svært at få ens tykkelse. 

Ind i mellem, at der blev lagt flere ringe på, vendte jeg kruset med bunden i vejret og trykkede let på bunden for at få en jævn overflade på den øverste ring. Det gjorde jeg ca. 3-4 gange mens jeg lavede kruset.

Leret blev ridset godt for så at få et lag "slikker". Jeg havde lavet "slikker" på forhånd, hvilket fungerede fint og er rigtig godt, da det kan tage lidt tid at få lavet - jeg havde gemt min "slikker" i et gammelt syltetøjs glas. Jeg synes, det er en god ide at lave "slikker" på forhånd, når man skal arbejde med børn og ler, da der ellers kan gå et pænt stykke tid med forberedelsen.

Jeg kom i dag i en begyndende flow-tilstand. Glemte delvis tid og sted og brugte ca. en time på kruset. For mig var det vigtigt at have noget musik for at skabe den rette stemning. Tænker at det er vigtigt at finde ud af, hvad der gør at et barn kan komme i den rette flow-tilstand, når jeg skal lave ler med det..... 

Så er kruset klar til at tørre i en dag eller to for så at blive glattet. Jeg vil prøve at bevarer nogle af pølser udvendigt og så jævne kruset indvendig.

Tykmælk

Tykmælk

Jeg har valgt at lave tykmælk. Jeg har aldrig lavet nogle mælkeprodukter selv.

Så er der dække op med opskrift, kærnemælk, sødmælk, gryde, målebæger, termometer, ske og skål. Så er vi klar.

Sødmælken varmes hurtigt op til 21 grader

Stop nu den er 22 grader

Så puttes der en spiseske kærnemælk op i sødmælken og der røres rundt. Den kommende tykmælk hældes over en en skål.

Skålen dækkes til op stilles på køkkenborden et døgn. Herefter sættes tykmælken i køleskabet, da den smager bedst kold.

Så er der tykmælk med müsli :-)

Tykmælk er utrolig let at lave og kan laves af de ældste vuggestue børn - med hjælp selvfølgelig.

Det kræver ikke det store udstyr - kun lidt tålmodighed, når den skal stå ca. 1½ døgn inden tykmælken kan smages på.

Kakler

SÅ er kaklerne blevet ridset på bagsiden så de kan sættes op. Jeg var lidt sent ude med at ridse, så det blev ikke så pænt... tror næsten det var en uge efter jeg havde lavet kaklerne, at jeg fik ridset i kaklerne.

Solformørkelse

Naturfænomener

Jeg har valgt at kigge på naturfænomenet SOLFORMØRKELSE. Jeg synes, der er et super godt tidspunkt at tage fænomenet op, da man d 20 marts 2015 kan se og opleve en delvis solformørkelse i Danmark. I Danmark bliver solformørkelsen på mellem ca. 81-85 % af fuld solformørkelse alt afhængig af hvor i landet man befinder sig. Graden af hvor meget solen i Danmark bliver dækket er den højeste i ca. 50 år. (videnskab.dk)

Billedet er lånt fra da.wikipedia.org